Blogs og nyheder

SF Køge, skolestruktur og et nyt fantastisk skolevæsen.

wkMmNkbXZsG_UKkxbRLU62W39VSmyXFUw8h2XT7840I 4

I den seneste uge har der været skrevet meget om, at SF vil det ene og det andet med vores skolevæsen. At SF og Dansk Folkeparti bare vil lukke skoler.

Det er usandt. Dansk Folkeparti har aldrig ville lukke skoler. Og vi i SF… Ja, vi vil gøre det, vi tror er bedst for skolevæsenet i Køge Kommune. Hvad det er, kommer jeg til i mit læserbrev om et par linjer.

I 2016 og 2017 ligger der en regning på 13 millioner på skolerne. Hvis man ikke finder de 13 millioner vil det betyde lærerfyringer, mindre skole/hjem-samarbejde, færre midler til inklusionsindsatsen, mindre tid til læsevejledning osv. Det vil vi ikke være med til. Her er SF Køges bud på et fremtidigt skolevæsen. Vi vil:

  • Finde de 13 millioner og tilføre skolevæsenet i Køge Kommune et tiltrængt løft.
  • Oprette en skoleudviklingspulje på 4 millioner, der skal kunne søges af skolerne til projekter. De skal f.eks. kunne bruges på to-voksen-ordninger, udvikling af profilskolelinjer eller forbedre samarbejde med daginstitutioner i nærområdet.

Vi vil finde midlerne på følgende:

  • Vi vil spare på kommunens brug af private konsulenter. Lige nu bruger Køge Kommune over 10 millioner om året.
  • Vi vil spare på bureaukratiet… Vi skal ligesom i Københavns Kommune lave en tillidsreform,.
  • Vi skal skabe lokale jobs, så vi får flere skatteindtægter og færre udgifter til overførselsindkomster.
  • Vi skal sælge flere grunde og ejendomme end vi gør nu. Vi skal føre en progressiv ejendomspolitik.

Men hvis de andre partier vil spare… hvis de borgerlige partier vil lave lederløse skoler, skære på skole/hjem-samarbejde, inklusion og læsevejledning, så vil vi ikke være med. Så er vi nødt til at kigge på strukturen og på de områder, hvor der er stærkt faldende børnetal. Kvaliteten af skolernes undervisning er vigtigere end bygninger.

Men jeg gav et meget klar tilbud til byrådets partier på det omtalte vælgermøde på Alkestrupskolen: Hvis I vil være med til at finde 13 millioner ekstra til skolevæsenet i stedet for besparelser, så er vi helt klar på at lade skolestrukturen ligge. Kan de andre partier love det efter et valg, så er SF mere end glade. Vi har kæmpet for flere midler til skolevæsenet i fire år.

Vi ved, hvad vi vil. Vi vil give skolevæsenet i Køge Kommune det løft vores børn fortjener.

Jacob Mark

Byrådsmedlem for SF

________________________________

NY OG STYRKET KLUBSTRUKTUR TIL DE UNGE I KØGE!

JacobMark

Der har i min tid som byrådsmedlem været så meget snak om ungdomsklubber. Nu har vi lavet en klubstruktur, vi kan være rigtig stolte af!

Vi giver 3,5 millioner ekstra til klubberne, så vi i Køge Kommune nu får:

  • Flere ansatte i alle kommunens klubber.
  • Flere aktivitetsmidler til klubberne
  • Helt nye klubber i Hastrup, Ølby og MidtKøge.
  • Et klubråd hvor de unge får 80.000 på tværs af klubberne til at lave aktiviteter for
  • En klub på Ellebækskolen
  • Helt ny profilklubber som er ungdomsklubber, der har et tema. F.eks. Skate-ungdomsklub i Den Gule Hal, Vand-ungdomsklub nede på Marinaen eller i en håndbold-ungdomsklub i Borups idrætshal. (Vi glæder os til ansøgningerne)
  • Styrkede klubber i Holmebæk, Ellemarken, Kirstinedal, Ejby Bjæverskov, Borup og Alkestrup.
  • En fælles hjemmeside for de unge.
  • En kulturkoordinator der skal sørge for at f.eks. musikskolen, ungdomsskolen og foreningerne kommer på besøg i klubberne.
  • Og vi har stadig et fantastisk kulturhus for unge i Tapperiet.

Jeg er virkelig glad for det her resultat. Det er en sejr for SF. Og ikke mindst en sejr for de unge i Køge Kommune.

JYDy_k1M6nnuNSNemLgcMt0wtqLU-X-HEKTXP29YWmA

_________________________________________________________

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s